Det får du i din nye overenskomst

Her kan du se hovedpunkterne i den nye overenskomst på slagterindustriområdet. 

Lønstigning

Timeløn (normalløn) stiger kr. 14,25 i perioden:

  • 5,00 kr. på. 24. februar 2025
  • 4,75 kr. på 23. februar 2026
  • 4,50 kr. pr. 1. marts 2027

Timetillægget stiger kr. 14,25 i perioden:

  • 5,00 kr. på. 24. februar 2025
  • 4,75 kr. på 23. februar 2026
  • 4,50 kr. pr. 1. marts 2027
Pension

Arbejdsgiverens bidrag hæves med 1 % d. 28. april 2025.

Arbejdsgiverens pensionsindbetalingen er derefter 11 %, mens medarbejderen er uændret og således fortsat udgør 2 %.

Genetillæg

Genetillæg forhøjes med:

  • 3,5 % pr. 28. april 2025
  • 3,5 % pr. 23. februar 2026
  • 3,5 % pr. 1. marts 2027

Overtidsbetaling forhøjes med:

  • 3 % pr. 28. april 2025
  • 3 % pr. 23. februar 2026
  • 3 % pr. 1. marts 2027
Fritvalgsordning

Fritvalgsordningen stiger med 2 % i perioden:

1 % d. 23. februar 2026
1 % d. 1. marts 2027

Pr. 1. marts 2027 udgør fritvalgsordningen 13,20 % af medarbejderens ferieberettigede løn. 

Seniorordning

Seniorer får ret til at holde 46 seniorfridage årligt. Seniordagene kan finansieres af fritvalgsordning og pensionsindbetalinger.

Retten til de 46 dage forudsætter ikke, at man kan betale for friheden ved hjælp af diverse ordninger. Man har også ret til at holde fri for egen regning. 

Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv

Forældre får ret til at holde fri barnets 3. hele sygedag. 

Bedsteforældre får ret til to børnebørnsomsorgsdage pr. kalenderår.

Alle får ret til at holde to dages fri om året, så de kan ledsage nærtstående familiemedlemmer til lægesamtaler og lignende. 

Man kan vælge at finansiere de forskellige fridage med fritvalgsordningen.

 

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet af forliget på slagterindustriområdet, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Tom Jensen på mail tje@nnf.dk eller på telefon 2764 7884.

Det kan også være, at du måske finde svaret på vores side Ofte stillede spørgsmål