Overenskomstforhandlingernes Ordbog

Arbejdsretten er den retsinstans i det fagretlige system, der behandler brud på gældende overenskomster, brud på og fortolkninger af Hovedaftalen mellem DA og FH - herunder arbejdsnedlæggelser, blokader og størrelsen på en eventuel bod.

En blokade er et af fagbevægelsens kampmidler over for en arbejdsgiver, der ikke vil tegne overenskomst. Ved en blokade forhindres virksomheden i at ansætte organiseret arbejdskraft (se også Konflikt, Lockout, Strejke og Sympatikonflikt).

I daglig tale DA, hovedorganisation for arbejdsgiverne. I de senere år er DA's rolle ændret dramatisk i takt med, at DI er vokset. DA's rolle i overenskomstforhandlingerne er primært at koordinere indsatsen på arbejdsgiversiden og feje op sammen med FH, når der til sidst skal udarbejdes et mæglingsforslag.

Dansk Erhverv er en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og den repræsenterer et bredt udsnit af virksomheder og brancheforeninger.

Danmark er der tradition for, at det er arbejdsmarkedets parter, det vil sige arbejdsgivere og arbejdstagere, der gennem overenskomster forhandler løn- og arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked. Hermed får lønmodtagerne gennem deres fagforening større indflydelse. Det er kernen i den danske model.
I andre dele af Europa, hvor der ikke er så mange fagligt organiserede som i Danmark, bliver arbejdsmarkedet typisk reguleret gennem lovgivningen.

 

Hed tidligere Dansk Industri, men bruger nu kun forkortelsen. DI rummer og langt mere end blot industrivirksomheder. Organisationen udgør i dag op mod to tredjedele af DA, målt efter lønsum.

Oprettet i 1910 for at forhindre konflikter på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeren udpeger efter indstilling fra FH og DA et antal forligsmænd og mæglingsmænd, herunder en formand. Når overenskomsterne udløber og parterne selv må opgive at forny overenskomsten, overtager forligsmanden forhandlingerne, som herefter foregår efter forligsmandslovens regler.

FH er den daglige forkortelse for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er FH, der koordinerer overenskomstforhandlingerne på lønmodtagersiden og som sammen med DA og forligsmanden udarbejder det endelige mæglingsforslag. Herudover arbejder FH for at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet.

Forligsmandsloven er forligsmandens værktøj til at få forhandlingerne på gled. Loven giver dels forligsmanden ret til at tvinge parterne til at forhandle, og dels opfordre dem til at give indrømmelser. Samtidig kan han udskyde en varslet konflikter i to gange 14 dage. Loven beskriver også betingelserne for at fremsætte mæglingsforslag.

Hovedaftalen er arbejdsmarkedets grundlov. Den blev skabt af LO og Dansk Arbejdsgiverforening efter storkonflikten og septemberforliget i 1899.

I Hovedaftalen står grundlaget for overenskomsterne, for eksempel at der er fredspligt, indtil de udløber. Hovedaftalen betyder også, at man kun kan slippe ud af en overenskomst via en konflikt, eller hvis begge parter en enige. Hovedaftalen suppleres af et sæt aftaler og love.

Der findes fire former for konflikt: Strejke, lockout, blokade og boykot.

I forbindelse med de almindelige overenskomstforhandlinger er det normalt kun strejke- og lockoutvåbenet, der tages i brug.

Fagbevægelsen varsler strejke for et antal medlemmer, og arbejdsgiverne vælger ofte at varsle lockout for resten for at sikre, at virksomhederne ikke skal betale løn til enkelte ansatte, når de alligevel ikke kan få produceret noget (se også Blokade, Lockout, Strejke og Sympatikonflikt).

Når arbejdsgiverne lukker arbejdspladsen så de ansatte ikke kan komme på arbejde, kaldes det at arbejdsgiverne lockouter arbejdstagerne.
Lockouter sker oftest i forbindelse med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne (se også Blokade, Konflikt, Strejke og Sympatikonflikt).

Der skelnes normalt mellem disse to typer overenskomster på arbejdsmarkedet.
Fælles for dem begge er typisk arbejdstid, opsigelsesregler, tillidsmandsregler med videre. Men på lønområdet er der radikal forskel.

Normallønsoverenskomst.
Er et mere stift system. Her aftales den samlede lønudvikling for hele overenskomstperioden. Der kan derfor ikke som udgangspunkt forhandles yderligere i overenskomstperioden. Lønmodtagerne er derfor meget afhængige af forhandlingsresultatet.

Minimallønsoverenskomst.
Er et mere fleksibelt system. Her aftales minimumslønnen under overenskomstforhandlingerne. Den øvrige lønstigning forhandles direkte på arbejdspladsen. Det kan give større lønspredning. Udbud og efterspørgsel har også stor indflydelse på lønniveauet. Det stiller langt større krav til tillidsrepræsentanten og lønmodtagerne ude på arbejdsstedet om at være velorganiserede.

En overenskomst er en aftale, der er opnået efter forhandling. På det danske arbejdsmarked har vi områdeoverenskomster. Det betyder, at alle ansatte på en virksomhed eller inden for et område har samme rettigheder, uanset om de er organiseret eller ej.

De fleste er omfattet af en hovedoverenskomst, indgået mellem en arbejdsgiverorganisation og et eller flere fagforbund. Men der findes også lokaloverenskomster, som er indgået mellem en virksomhed og en lokal fagforening, og tiltrædelsesoverenskomster, som knytter sig til en hovedoverenskomst.

Se vores film: Hvad er en overenskomst?

Sammenkædningsreglerne betyder, at i stedet for, at de enkelte forbund stemmer om overenskomstresultatet hver for sig, kædes afstemningen sammen på for eksempel hovedorganisationsniveau (FH). Det betyder, at det er det samlede afstemningsresultat, som afgør, om det bliver ja eller nej til overenskomstforhandlingerne.

Se vores film om Sammenkædningsreglerne. 

 

Når de ansatte nedlægger arbejdet, kaldes det en strejke.
Strejke sker i forbindelse med overenskomstfornyelser sker oftest, når overenskomsten er udløbet, og der ikke er forhandlet en ny på plads (se også Blokade, Konflikt, Lockout og Sympatikonflikt).

Ved en konflikt ophører de organiserede ansatte med at arbejde i den konfliktramte virksomhed. Ved en efterfølgende sympatikonflikt udvides blokaden til også at omfatte andre virksomheder, så den konfliktramte virksomhed ikke kan handle med andre organiserede virksomheder.

Konflikter, sympatikonflikter og blokader er lovlige, men skal varsles overfor arbejdsgiveren inden, de sættes i kraft (se også Blokade, Konflikt, Lockout og Strejke).