OK25 på mejeriområdet

Parterne bag Fællesoverenskomsten er blevet enige om et forlig på mejeriområdet for de kommende tre år. Forhandlingsudvalget og hovedbestyrelsen i Fødevareforbundet NNF anbefaler et JA til forliget.

Nu skal medlemmerne stemme om forliget, og jeg vil gerne fremhæve et par af de vigtigste forbedringer:

  • Timelønnen stiger 5,00 kr. 1. marts 2025, 4,75 kr. 1. marts 2026 og 4,50 kr. pr. 1. marts 2027. I alt 14,25 kr.
  • Den særlige opsparing (fritvalgsordning) stiger med 1 % 1. marts 2026 og 1. marts 2027
  • Arbejdsgivernes indbetaling til pension stiger med 1 % pr. 1. maj 2025
  • Genetillæg stiger med 3,5 % hvert år 
  • Lønnen til lærlinge stiger med 4 % fra 1. maj 2025, 3,5 % 1. marts 2026 og 3,5 % pr. 1. marts 2027
  • Perioden med fuld løn under sygdom hæves fra 13 til 16 uger
  • Seniorer får ret til op til 46 seniorfridage om året
  • Aflønning af weekendarbejderes deltagelse i uddannelse på hverdage
  • Arbejdsgiveres ret til at disponere over chaufførernes ferie-fritimer sænkes fra 32 til 14,8 timer

Hvis du har spørgsmål til indholdet i forliget, er du velkommen til at kontakte mig på mail: kao@nnf.dk eller tlf.: 3053 3842.

Du kan også følge med i vores Facebook-gruppe: Fødevareforbundet NNF – Mejeri 

Lad os nu stå sammen, så vi opnår den høje stemmedeltagelse, vi plejer. Derfor: HUSK AT STEMME.

Med venlig hilsen 
forhandlingssekretær Karl Ovesen

Det får du i din overenskomst

Her er en oversigt over de væsentligste forbedringer i forliget på mejeriområdet.

Læs mere
Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest stillede spørgsmål om forliget på dit overenskomstområde.

Læs mere
Gennemgang af protokollater

Her kan du se en detaljeret gennemgang af aftalerne i det indgåede forlig på mejeriområdet.

Læs mere
Sådan stemmer du

Læs hvordan du kan bruge din stemme og deltage i afstemningen af OK25

Læs mere

Reglerne for afstemning

I denne video om sammenkædningsreglerne kan du lære mere om reglerne for afstemningen om overenskomsterne på det private område.