Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest stillede spørgsmål til den nye produktionsoverenskomst.

  • Hvor meget stiger min løn?

    Minimallønnen stiger med 601,- kr. pr måned pr. 1. maj 2025, + 561,- kr. pr. måned 1. marts 2026 + 561,- kr. pr. måned 1. marts 2027.
    I alt kr. 1.723,- om måneden i perioden.

  • Jeg er lærling. Hvor meget stiger min løn?

    Minimallønnen for lærlinge stiger med 4,0% i 2025 og med 3,5% i helholdsvis 2026 og 2027.

  • Hvad vil det sige, at jeg kan få mine feriefridage udbetalt?

    Tidligere har det været sådan, at hvis man ikke holdt sine fem feriefridage, så skulle man en gang om året selv huske at kontakte sin arbejdsgiver for at få pengene udbetalt. Det bliver nu ændret, så du kan være sikker på at få udbetalt pengene.

    Arbejdsgiveren kan vælge mellem to modeller:

    Model A:
    Efter seks måneders ansættelse får man hver måned indsat 2,5 % på sin fritvalgslønkonto hver måned. Det svarer til fem feriefridage om året. 

    Model B:
    Hvert år den 1. september får medarbejderen tildelt fem feriefridage. Hvis dagene ikke bliver afholdt, eller hvis man fratræder sin stilling, bliver dagene omregnet og kroner og ører, og beløbet bliver udbetalt til medarbejdere. 

  • Mange taler om work-life balance. Hvad betyder det?

    Helt overordnet betyder det, at den her overenskomst prøver at sikre en bedre sammenhæng i en travl hverdag, hvor både privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen.

    Overenskomsten giver dig flere muligheder for at holde fri, så du kan hjælpe og være sammen med børn, børnebørn eller nærtstående familiemedlemmer. 

  • Hvad vil det sige, at pensionsprocenten stiger 1 %?

    Det betyder, at din arbejdsgiver skal betale 1 % mere ind til din pensionsordning. Dit bidrag stiger ikke. Med den nye overenskomst bliver pensionsindbetalingen i alt på 13%. 

  • Den nye overenskomst beskriver en mulighed for at afslå overarbejde. Er det min eneste mulighed for at afslå overarbejde?

    Nej, det er vigtigt at understrege, at den nye mulighed ikke ændrer på den daglige praksis. Den nye formulering præciserer blot nogle konkrete situationer.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til indholdet af forliget for håndværksbageroverenskomsten, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Mette Bisgaard Larsen på mail mbl@nnf.dk eller på telefon 2855 8546.

Har du tekniske spørgsmål til den elektroniske afstemning, kan du skrive til ok25@nnf.dk eller ringe på vores hovednummer på telefon 3818 7272.