Ofte stillede spørgsmål
Få svar på de mest stillede spørgsmål til den nye håndværksbageroverenskomst
Få svar på de mest stillede spørgsmål til den nye håndværksbageroverenskomst
Minimallønnen stiger med 601,- kr. pr måned pr. 1. maj 2025, + 561,- kr. pr. måned 1. marts 2026 + 561,- kr. pr. måned 1. marts 2027. I alt kr. 1.723,00 om måneden i perioden.
Minimallønnen for lærlinge stiger med 4,0% i 2025 og med 3,5% i helholdsvis 2026 og 2027.
Helt overordnet betyder det, at den her overenskomst prøver at sikre en bedre sammenhæng i en travl hverdag, hvor både privatliv og arbejdsliv skal hænge sammen.
Overenskomsten giver dig flere muligheder for at holde fri, så du kan hjælpe og være sammen med børn, børnebørn eller nærtstående familiemedlemmer.
Den betyder, at du pr. 1. marts 2026 får sat 11,5 % af din løn ind på en særlig opsparingskonto hver måned. Og den 1. marts 2027 stiger det til 12,5%. Ordningen svarer til omkring 1½ måneds ekstra løn om året.
Du vælger selv, hvordan du vil bruge den særlige opsparing. Du kan vælge at sætte pengene ind på din pensionsopsparing. Eller du kan bruge pengene til at finansiere flere fridage, herunder fx de to børneomsorgsdage, børnebørnsomsorgsdagene eller fem feriefridage. Du kan også lade pengene stå.
Din arbejdsgiver tømmer den særlige opsparingskonto to gange om året, og udbetaler dig det, der måtte stå på den.
Det betyder, at din arbejdsgiver skal betale 1 % mere ind til din pensionsordning. Dit bidrag stiger ikke. Med den nye overenskomst bliver pensionsindbetalingen i alt på 13%.
Overenskomsten giver dig en ekstra mulighed for at få noget efter- og videreuddannelse, hvis du skulle blive opsagt. Du kan tage to ugers uddannelse direkte i forlængelse af din opsigelse, så du kan dygtiggøre dig, inden et nyt arbejde banker på døren.
Har du spørgsmål til indholdet af forliget for håndværksbageroverenskomsten, som du ikke har fundet svar på her, er du velkommen til at kontakte forhandlingssekretær Mette Bisgaard Larsen på mail mbl@nnf.dk eller på telefon 2855 8546.
Har du tekniske spørgsmål til den elektroniske afstemning, kan du skrive til ok25@nnf.dk eller ringe på vores hovednummer på telefon 3818 7272.